Vejlands Kvarter – naturen i centrum

Ifølge forslag til lokalplan for Vejlands Kvarter er naturen et essentielt element i planerne områdetMen hvordan vil et byggeri med minimum 2000 boliger, dagligvarebutikker, institutioner, plejehjem og en femsporet skole påvirke flora og fauna i området? 
Det kommende kvarter i Amager Vest, Vejlandskvarteret på Amager Fælled, bliver et selvstændigt byområde i København med naturen som nærmeste nabo. Lokalplanen for Vejlands Kvarter er på vej i høring og i den forbindelse inviterer Amager Vest Lokaludvalg og Teknik- og Miljøforvaltningen, der står bag lokalplansforslaget, til borgermøde onsdag d.23. august kl. 18.00-21.00. 
Som baggrundsviden til borgermødet har Amager Vest Lokaludvalg valgt at producere fire artikler, der med udgangspunkt i forslag til lokalplan, samt miljørapport og miljøkonsekvensrapporten informerer om henholdsvis byliv, natur, forurening og trafik. 
I denne artikel videreformidler vi, hvad der står beskrevet om naturen i forslag til lokalplan og i miljøkonsekvensrapporten for området 
Naturen som inspirationskilde
forslaget til lokalplanen for Vejlands Kvarter beskrives naturen som et essentielt element. Den er indtænkt i udformningen af det nye byområde, i former, materialer, rekreative formål og oplevelser. En del af kvarteret skal fortsat fremstå som natur og den eksisterende natur i området integreres i bebyggelsen og byrummene. 
Inspirationskilden er naturligvis Amager Fælled, hvor byområdet skal opføres. Amager Fælled og Kalvebod Fælled er et 22 hektar stort naturområde, der går fra Islands Brygge i nord til det sydligste Amager, gennemskåret af Vejlands Allé, samt jernbanen og AmagermotorvejenOmrådet består af en mosaik af forskellige grønne og blå strukturer. Naturen domineres af spredt bevoksning, som er tættest i den nordlige del og åbner sig mod syd, hvor lokalplanområdet er placeret.  
Området, hvor Vejlands Kvarter skal opføres, består hovedsageligt af et tørt græsland med mindre træer og buske i den østlige del. Fælleden består overvejende af fladt terræn på nær tre høje lige nord for lokalplanområdet. Det betyder, at der, især mod syd, er et uforstyrret grønt vue, kun afbrudt af Ørestad og området omkring Bella Center. Lidt udenfor området ligger et beskyttet vandhul, der har betydning for flora og fauna i området.  
Naturen i byrummet
Når bebyggelsen er færdig, kommer de ubebyggede dele af området til at bestå af et tæt krat, et område med spredt beplantning og et åbent område. 
De bebyggede områder vil blive indrettet med beplantede facader, grønne tage, redekasser mv. Men miljørapporten for området understreger, at man ikke kan betegne dét som natur, selvom områderne vil rumme en række hjemmehørende plante- og dyrearter. I driftsfasen medfører de nye overflader og vegetation en øget variationder tillader indvandring af en række arter knyttet til de nye levesteder.  
Hvordan påvirker byggeriet naturen?
Udover forslaget til lokalplanen har ingeniør/arkitektrådgiverfirmaet Sweco udarbejdet en Miljøkonsekvensrapport for området: 
 Miljøkonsekvensrapporten har følgende formål: 
  • At undersøge mulige miljøpåvirkninger af byudviklingsprojektet.  
  • At inddrage offentligheden.  
  • At beskrive, hvordan projektet tilpasses, så miljøpåvirkninger mindskes eller undgåsMiljørapporten kan også beskrive, hvordan man kan kompensere for de miljøpåvirkninger, der ikke kan undgås (såkaldte afværgeforanstaltninger)
Miljørapporten beskriver altsåhvilke konsekvenser det kommende byggeri har for området og naturen, samt hvordan man kan minimere konsekvenserne.  
I rapportens undersøgelse af naturen, er den overordnede vurdering, at der vil være en mindre til moderat påvirkning af dyre- og plantelivet, både i forbindelse med anlægningen af Vejlands Kvarter og når byområdet står færdigt og bliver taget i brug af beboere, skolebørn mm.  
Fredet flora og fauna 
I miljørapporten er der på baggrund af undersøgelser i området lavet vurderinger afhvor meget eller hvor lidt Vejlands Kvarter kommer til at påvirke flora og fauna.  
Der er ifølge miljørapporten ikke kendskab til beskyttede, fredede eller truede plantearter i området.  
Men på byggeområdet eller i umiddelbar nærhed af området er der registreret nationalt og internationalt beskyttede dyrearterblandt andet har man fundet stor vandsalamander og det er vurderet, at forekomsten af spidssnudet frø er sandsynlig – begge er beskyttet efter EU’s Habitatdirektiv som bilag IV arter. Bilag IV i EU’s habitatdirektiv indeholder en liste over udvalgte dyre- og plantearter, som medlemslandene er forpligtet til generelt at beskytte, både inden for og uden for Natura 2000-områderne. 
Derudover er der registreret i alt 18 muligt ynglende fuglearter i projektområdet og yderligere 10 muligt ynglende fuglearter i et 100 m bredt bælte rundt om projektområdet. De registrerede ynglefugle er alle almindelige arter, men vibe, løvsanger, rørhøne, gulbug, nattergal, gøg, sanglærke, rørsanger, grønirisk, rørspurv og lille præstekrave er opført på rødlisten 
Miljøkonsekvensrapporten konkluderer samlet set, at påvirkningen af plante og dyrelivet vurderes at være ubetydelig til moderat.
Rasteplads for padder
For at minimere påvirkningen af den lokale flora og fauna har Københavns Kommune besluttet at gennemføre visse foranstaltninger, der sikrer, at stor vandsalamander og spidssnudet frø fortsat kan raste i området;
Før man begynder med anlægget af Vejlands Kvarter opsætter kommunen paddehegn ud mod strandengen, der skal forhindre padder i at bevæge sig indg på byggefeltet i anlægsperioden.
Der opføres også et permanent stendige, der skal give padderne nye rastepladser, når Vejlands Kvarter er opført. Stendiget vil gå langs sti og træbunker i krattet, som er rastested for stor vandsalamander og spidssnudet frø. Der vil også gennemføres en eftersøgning og indsamling af padder indenfor anlægsområdet.
Det vil være nødvendigt at føre tilsyn med paddehegnet og holde det tæt fra marts til september. Større anlægsarbejder inde i krattet skal begynde i perioden fra maj til august, hvor padderne ikke raster. Når anlægsarbejder i krattet starter, skal der etableres paddehegn mellem de berørte dele af krattet og resten af krattet. 
Med de beskrevne afværgeforanstaltninger vurderes der ikke at være en påvirkning af områdets økologiske funktionalitet for fredede arter. 
Konsekvenser for fugleliv
De eksisterende ynglefugle forventes at forsvinde, når deres redepladser forsvinder eller forstyrres. Af hensyn til fuglenes reder, æg og unger skal fældning af dele af krattet udføres uden for yngletiden, altså fra midt i august til midt i februar. Af de sårbare fuglearter må det forventes at vibe, løvsanger og nattergal ikke vil yngle eller gøre yngleforsøg i projektområdet, mens der er anlægsarbejder.  
Den samlede påvirkning af fugle vurderes derfor som en moderat påvirkning, da vibe og lille præstekrave ikke længere vil yngle på Amager Fælled og da en række andre fuglearter vil forekomme i lavere antal på Amager Fælled.  
Ubekendte faktorer
Der er efter Amager Vest Lokaludvalgs opfattelse ubekendte faktorer, der gør det svært at vurdere byggeriets påvirkning af naturen og hvilke konsekvenser byområdet vil have. Selvomiljørapporten for Vejlands Kvarter vurderer, at der vil være en mindre påvirkning af plante- og dyrearter  Kalvebod Fælled og Amager Fælled, er det endnu svært at vide, hvordan de kommende beboere vil anvende omgivelserne. Det forventes, at beboerne vil anvende området lige som naboerne gør i dag, til gåture og hundeluftning på områdets stier. Da bebyggelsen forventes at tiltrække miljø- og naturinteresserede borgere, kan der blive tale om en intensiv rekreativ anvendelse af Amager Fælled.  
Skolernes anvendelse af Amager Fælled kan ikke beskrives, men der må forventes at være nogen brug af arealerne til undervisning og fysisk aktivitet. Samlet vurderes en øget brug af Amager Fælled dog at medføre en mindre påvirkning af områdets natur. 
Pendling på cykel på stierne på Amager Fælled vil stige, men omfanget er ikke kendt. Da cykling foregår på stier, vurderes en øget brug af Amager Fælled kun at medføre en ubetydelig påvirkning af områdets natur.  
Fakta om byggeriet:
Lokalplansforslaget muliggør en bydel på 219.000 m2, men på grund af et naturhegn ud mod Vejlands Allé er det blot 181.000 m2 af de 219.000m2, der kan bebygges med bl.a. boliger, dagligvarebutikker, institutioner, plejehjem og femsporet skole. Byområdet får omkring 2000 blandede boliger med en forventning om ca. 4000 beboere. Der kan opføres bebyggelse på 118.000 m2 i samlet etageareal. Bebyggelsen bliver højst 6 etager med en maksimal bygningshøjde på 24 meter. Bygherres målsætning er, at byområdet kan certificeres til DGNB-platin – det bedste indenfor bæredygtighedscertificeringer – mens de enkelte byggerier skal opnå minimum DGNB-guld.
Byområdet vil blive udviklet over en årrække. Byudviklingsselskabet forventer, at de første nye bebyggelser på baggrund af det nye plangrundlag kan tages i brug i 2022. Byudviklingsselskabet forventer, at byområdet er fuldt udviklet efter cirka 10 år, dvs. i begyndelsen af 2030’erne

Skriv et svar

Du kan bruge disse <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>