Vejlands Kvarter – fokus på  fællesskabet 

Det kommende Vejlands Kvarter på  Amager Fælled byder på natur og naboskab og variation i både bygninger, byrum og beboersammensætning.  
Det nyeste kvarter i Amager VestVejlandKvarter på Amager Fælled, bliver et selvstændigt byområde med naturen som nærmeste nabo. Lokalplanen for Vejlands Kvarter er i høring og i den forbindelse inviterer Amager Vest Lokaludvalg og Københavns Kommune til borgermøde onsdag d. 23. august kl. 18.00-21.00 om lokalplanforslaget med kommuneplantillæg, miljørapport og miljøkonsekvensrapport. 
Som baggrund for borgermødet har Amager Vest Lokaludvalg valgt at producere fire artikler til vores hjemmeside, der med udgangspunkt i forslag til lokalplanen, miljørapporten og miljøkonsekvensrapporten informerer om henholdsvis byliv, natur, forurening og trafik. 
Det nye kvarter skal huse ca. 4000 mennesker, en skole, idrætshaldaginstitutioner, butikker og anden serviceerhverv. Der skal være plads til både almene, ejer og lejeboliger til både, unge, ældre og familier. 
I denne artikel videreformidler vi, hvad der står beskrevet om arkitektur og byliv i forslag til lokalplan og i miljøkonsekvensrapporten.  
Fællesskabet på fælleden
Planen for det kommende kvarter, bygger på ideen om en ny type by, der er sammensat af den tætte Københavnske karréby og landsbyen. Med udgangspunkt i landsbyens og den tætte bys kvaliteter er det intentionen at skabe en sammenhæng mellem storbyens tæthed og landsbyens forbindelse til naturen og relation til naboer. Området er ikke en forlængelse af den eksisterende by, men ligger afkoblet i det åbne landskab, hvilket skaber en styrke i at være helt sit eget. 
Bydelen er opdelt i tre definerede byområder, som b.la. skal bidrage med at give beboerne i området et nært tilhørsforhold til deres lokale fællesskab. De tre byområder er bundet sammen med gadeforløb, som løber mellem de centrale pladser i hvert byområde. 
Bebyggelsesstrukturen er U-formet med åbne og fleksible karréer. Det skal skabe en varieret rumlig oplevelse i bebyggelsen og den åbne form lader naturen trække ind i byen og understøtter overgangen fra by til landskab. Illustration: Henning Larsen Architects.
Materialer
Byggerierne har lette facader med forskellige materialer og jordfarver, som går i samspil med naturen og skaber et varieret udtryk. Bebyggelsen skal opføres i træ, metal, skifer, tegl eller natursten og være i naturlige farver. 
Taglandskabet er et vigtigt arkitektonisk motiv for bebyggelsen, hvor variation i tagene understreger de forskellige karréstrukturer. Tage skal være saddeltage, mansardtage eller shedtage og kun en mindre del flade tage. Materialerne skal være i materialets naturlige farve og kun enkelte steder være b.la. mørkegrå eller gyldne nuancer. 
Miljøkonsekvensrapporten uddyber, at facaderne udføres i upcycling materialer, træ, tegl, skifer og lignende genanvendte/genanvendelige materialer samt begrønnede facader, der understøtter masterplanens bæredygtige profil.  
Byrum 
Det kommende bykvarter er planlagt til at blive bygget på Lærkesletten, en tidligere ukontrolleret losseplads, der blev plomberet i 1975. Efter at størstedelen af arealet fik ny jord på i 2010, er området nu en eng med mindre træer og buske i den østlige del. En del af kvarteret skal fortsat fremstå som natur, og landskabselementer danner overgang mellem det egentlige byområde og fælledlandskabet.  
I planen for byggeriet er der defineret fem forskellige byrum, der trækker naturen ind i byområderne: fælled, pladser, lokalgader, gårdrum og ankomstplads. 
Fælleden, det største byrum i planen, omkranser de tre byområder og skaber grønne korridorer mellem bebyggelserne. Her er plads til ophold og bevægelse på de grønne arealer og på grusstierne, som forbinder området med resten af Amager Fælled. 
Bylivet er koncentreret omkring de centrale pladser med butikker, publikumsorienterede funktioner, storskrald samt lege- og opholdsmuligheder. Pladserne udgør samlingspunkterne for byområdets beboere. Det er ønsket, at hver plads har sin karakter og aktivitet som afspejler de omkringliggende funktioner, og at sol- og vindforhold tænkes ind i designet.  
Fra de centrale pladser løber mindre lokalgader ud mod den yderste bebyggelse og fælleden. Det er intentionen, at der er visuel forbindelse fra de centrale pladser til fælleden gennem lokalgaderne. Den begrænsede trafikmængde gør, at lokalgaderne kan indrettes til leg og ophold. På grænsen mellem bebyggelse og fælled bliver lokalgaderne til vendepladser med karakter af lokale pladsdannelser, der danner ramme om uformelle møder og aktiviteter omkring fælles funktioner. Grusstier forbinder lokalgaderne til det overordnede stisystem på Amager Fælled. 
Bebyggelsesstrukturen, som består af karréer, der åbner sig mod fælleden, giver mulighed for at fælleden kan trænge ind i gårdrummene og skabe en glidende overgang mellem fælled og by. Et stisystem binder gårdrummene sammen. 
Ankomstpladsen er det første byrum man møder, når man kommer til området fra Vejlands Allé. Herfra ledes man ind i det første byområde, forbi skolen og frem til en af de centrale pladser. 
Der stilles i forslaget til lokalplan krav om beplantning i byrummene. Et bærende koncept i planen er, at fælleden ikke kun omkranser byområderne, men også strækker sig helt ind i byområderne gennem lokalgader, gårdrum og grønne kantzoner.Byrummene er åbne for alle og må således ikke ved skiltning eller hegning forbeholdes områdets beboere eller bestemte brugere.  
bløde trafikanter fremfor biler
Veje og stier skal efter planen holdes på et minimum, så naturen kan få mest mulig plads og være det bærende element for de ubebyggede arealer.Lokalvejene indrettes på de bløde trafikanters præmisser. Det vil sige, at biltrafikken skal underordne sig den aktivitet, der måtte være i gaderummet med en forventet maksimal hastighed på 15 km/t. På lokalvejene vil der være begrænset trafik, som primært vil være i form af renovation og ærindekørsel. Vejene anlægges i et bugtende forløb, hvor fælledens naturtype bruges i indretningen af vejrummet. For enden af lokalvejene er der vendepladser med lege og opholdsaktiviteter. Der er på hver lokalvej plads til et par parkeringspladser til korttidsparkering/gæsteparkering.

 

Fakta om byggeriet
Lokalplansforslaget muliggør en bydel på 219.000 m2, men på grund af et naturhegn ud mod Vejlands Allé er det blot 181.000 m2 af de 219.000m2, der kan bebygges med b.la. boliger, dagligvarebutikker, institutioner, plejehjem og femsporet skole. Byområdet får omkring 2000 blandede boliger med en forventning om ca. 4000 beboere. Af de 181.000 m2 kan der opføres bebyggelse på 118.000m2 i samlet etageareal. Bebyggelsen bliver højest 6 etager med en maksimal bygningshøjde på 24 meter. Det er bygherres målsætning, at byområdet kan certificeres til DGNB-platin – det bedste indenfor bæredygtighedscertificeringer – mens de enkelte byggerier kan opnå minimum DGNB-guld.
Byområdet vil blive udviklet over en årrække. Byudviklingsselskabet forventer, at de første nye bebyggelser på baggrund af det nye plangrundlag kan tages i brug i 2022. Byudviklingsselskabet forventer, at byområdet er fuldt udviklet efter cirka 10 år, dvs. i begyndelsen af 2030’erne

Skriv et svar

Du kan bruge disse <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>