Store planer for Sundby Idrætspark

Amager Vest Lokaludvalg og Områdefornyelsen Sundby afholder i løbet af efteråret og vinteren 2021-2022 en række møder og workshops for brugere af og naboer til Sundby Idrætspark. Den indsamlede erfaring, viden og ønsker skal bruges til en forundersøgelse af udviklingen af Sundby Idrætspark.
Politikerne i Københavns Kommune har besluttet at gennemføre en forundersøgelse af mulighederne for at udvikle Sundby Idrætspark, og lokaludvalget er gået sammen med Områdefornyelsen Sundby om at inddrage naboer, brugere og andre lokale aktører undervejs i arbejdet.
Forskellige scenarier for fremtiden
Kommunen har nedsat en arbejdsgruppe på tværs af forvaltningerne, og der er afsat et år til arbejdet, så resultatet kan indgå i forhandlingerne om Budget ’23 i september 2022. Konkret skal det udarbejdes et beslutningsgrundlag, så politikerne kan stilling til, om der skal arbejdes videre med et udviklingsprojekt i Sundby Idrætspark.
Beslutningsoplægget skal indeholde forskellige potentielle scenarier for udviklingen. Arbejdet vil blive integreret med det arbejde, der foregår i Områdefornyelsen Sundby samt arbejdet med en idrætshelhedsplan for Sundby Idrætspark.
Deltag i møder or workshops
I løbet af efteråret og vinteren 2021-2022 bliver der afholdt en række møder og workshops, hvor brugere, naboer og lokale aktører vil blive inviteret. Vi håber, at mange københavnere vil deltage med erfaring, viden om og ønsker for området.
Hvis I har spørgsmål til projektet, er I meget velkomne til at kontakte projektchefen fra Center for Byudvikling:
Esben Paludan
Mobil: 5180 5069
E-mail: gt3c@kk.dk

Skriv et svar

Du kan bruge disse <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>