Vejlands Kvarter – foranstaltninger mod forurening

Bygherres målsetning med det kommende Vejlands Kvarter er at blive byens mest bæredygtige bydelMen byggeområdet er en tidligere losseplads med metangasser og kemikalier  så hvilke foranstaltninger vil blive taget i byggeprocessen og når bebyggelsen tages i brug, så hverken kommende beboere, besøgende, skolebørn eller natur bliver påvirket af det? 
Det nyeste kvarter i Amager VestVejlandKvarter på Amager Fælled, bliver et selvstændigt byområde med naturen som nærmeste nabo. Lokalplanen for Vejlands Kvarter er i høring og i den forbindelse inviterer Amager Vest Lokaludvalg og Københavns Kommune til borgermøde onsdag d. 23. august kl. 18.00-21.00 om lokalplanforslaget med kommuneplantillæg, miljørapport og miljøkonsekvensrapport. 
Som baggrund for borgermødet har Amager Vest Lokaludvalg valgt at producere fire artikler til vores hjemmeside, der med udgangspunkt i forslag til lokalplanen, miljørapporten og miljøkonsekvensrapporten informerer om henholdsvis byliv, natur, forurening og trafik. 
Det nye kvarter skal huse ca. 4000 mennesker, en skole, idrætshaldaginstitutioner, butikker og anden serviceerhverv. Der skal være plads til både almene, ejer og lejeboliger til både, unge, ældre og familier. 
I denne artikel videreformidler vi, hvad der står beskrevet om forurening i forslaget til lokalplan og i miljøkonsekvensrapporten. 
Med en losseplads som byggegrund 
Det er bygherres målsætning for det kommende Vejlands Kvarter, at det opnår DGNB-certificeringen Platin, det bedst mulige indenfor bæredygtighedscertificeringer. Men for at nå dertil, skal der en del såkaldte afværgeforanstaltninger til; 
Denne del af Amager Fælled var fra 1930’erne og indtil 1974 en såkaldt ukontrolleret losseplads, med dagrenovation, industriaffald, jord, byggeaffald og flydende kemikalieaffald. Man vurdererat der ligger et lag affald mellem 3 og 6 meter på hele området. 
1975 kørte man et lag jord på og igen i 2010, hvor der også blev fjernet olie- og kemikalietønder fra grunden. Miljøundersøgelser af jord, grundvand og poreluft har vist et kraftigt forureningsbillede bestående af tungmetaller, olieprodukter, forskellige opløsningsmidler, giftstoffer og metangas. Især forekomsten af metangas kræver særlige forholdsregler i både anlægs- og driftsfase, da metan er eksplosiv, når der samtidig er ilt til stede i bestemte blandingsforhold.   
Regler for byggeri og forurening
Ved boliger, daginstitutioner, skoler og legepladser, såkaldt følsom arealanvendelse, må den øverstehalve meter jord ikke være forurenet. Forureningen skal også håndteres således, at den ikke siver op og påvirker indeklimaet i bygningerne eller kontaktrisiko med det deponerede affald. 
For at undgå kontakt med de kraftigt forurenede og affaldsholdige lag i lokalplanområde i både anlægsfasen og når byggeriet er tage i brug, komprimeres den gamle losseplads og der fyldes ca. en meter ren jord ovenpå.  
På den måde undgår man for så vidt muligt at grave i lossepladsfyldet, hvilket også skulle minimere forureningen.  
For at kunne udlægge arealerne til følsom arealanvendelse er det nødvendigt, at der iværksættes afbødende foranstaltninger i forhold til opsivende gasser, herunder lossepladsgassen metan og flygtige forurenende stoffer. Der udlægges derfor yderligere ren afdækningsjord, og etableres kontrolleret afledning og rensning af gasser/stoffer samt i nødvendigt omfang yderligere sikring af bygninger med tætte membraner og ventilation. 
På grund af tykkelsen på lossepladsfyldet, skal al bebyggelse være på pæle. Det vil både kunne afværge eventuelle sætningsskader, hvis området synker og vil gøre det lettere at udarbejde den nødvendige udluftning under bebyggelsen. 
I miljøkonsekvensrapporten vurderes det, at med disse tiltag og afværgeforanstaltninger før, under og efter byggeriet, vil der kun være en ubetydelig påvirkning af menneskers sundhed og sikkerhedsom følge af den tidligere losseplads. 
Ubekendte faktorer i forhold til forurening
Der er dog flere ubekendte faktorer i forhold til, hvordan forureningen vil påvirke mennesker og miljø 
Der er indledende undersøgelser af især metangas i gang, der skal klarlægge behovet og typen af nødvendige tiltag. Men da der blandt andet kan observeres meget store forskelle i metangaskoncentrationen inden for forholdsvis korte afstande, bør der udføres konkrete vurderinger af forureninger for hvert byggeri i den nye bydel, fra boliger til daginstitutioner.  

 

Fakta om byggeriet:
Lokalplansforslaget muliggør en bydel på 219.000 m2, men på grund af et naturhegn ud mod Vejlands Allé er det blot 181.000 m2 af de 219.000m2, der kan bebygges med b.la. boliger, dagligvarebutikker, institutioner, plejehjem og femsporet skole. Byområdet får omkring 2000 blandede boliger med en forventning om ca. 4000 beboere. Af de 181.000 m2 kan der opføres bebyggelse på 118.000m2 i samlet etageareal. Bebyggelsen bliver højst 6 etager med en maksimal bygningshøjde på 24 meter. Det er bygherres målsætning, at byområdet kan certificeres til DGNB-platin – det bedste indenfor bæredygtighedscertificeringer – mens de enkelte byggerier kan opnå minimum DGNB-guld.  
Byområdet vil blive udviklet over en årrække. Byudviklingsselskabet forventer, at de første nye bebyggelser på baggrund af det nye plangrundlag kan tages i brug i 2022. Byudviklingsselskabet forventer, at byområdet er fuldt udviklet efter cirka 10 år, dvs. i begyndelsen af 2030’erne 
 

Skriv et svar

Du kan bruge disse <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>