Du kan søge støtte, selv om Bydelspuljen er Corona-ramt

Amager Vest Lokaludvalg modtager og behandler ansøgninger til Bydelspuljen igen. Vær opmærksom på, at ansøgningsgrænsen på 20.000kr er ophævet resten af året.
Se ansøgningsfrister HER
Læs mere om regler og retningslinjer:
På baggrund af regeringens og sundhedsstyrelsens anbefalinger, er vi nødt til at udsætte eller aflyse alle arrangementer, der er støttet af Amager Vest Lokaludvalgs Bydelspulje – indtil der kommer en afklaring på situationen. Ud fra et forsigtighedsprincip er det uanset antallet af deltagere.  
Som følge af Coronasmitten, skal alle følge myndighedernes anvisninger og henstillinger.
Indtil der kommer en afklaring på situationen gælder derfor følgende:
Alle arrangementer, der har fået bevilget støtte fra Amager Vest Lokaludvalgs Bydelspulje skal udsættes, hvis dette er muligt.
Hvis det ikke er muligt at udsætte, så skal arrangementet aflyses.
Udsættelse/aflysning skal ske uanset antallet af deltagere, ud fra et forsigtighedsprincip, indtil der kommer en afklaring på situationen.
Bemærk: En udsættelse/aflysning får ingen betydning for bevillingen, se nedenfor:
Hvis arrangementet udskydes:
Giv os besked om dette så hurtigt som muligt, så I kan få en ny dato til regnskab/evaluering.
Hvis arrangementet aflyses og I har haft udgifter:
Send os regnskab og evaluering/forklaring så hurtigt som muligt.
Vi vil acceptere de udgifter I allerede har haft – f.eks. betaling af honorar, bestilling af tryk og indkøb af materialer mm. (dog max. op til det I har fået bevilliget) – inden for betingelserne for bevillingen i øvrigt.  Vi beder jer om for så vidt muligt minimere tab.
Vi vender tilbage med information, når situationen igen er normal og arrangementer igen kan afvikles uden problemer.
Pas godt på jer selv og hinanden.

Skriv et svar

Du kan bruge disse <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>