VI VIL HAVE ET GRØNNERE BRYGGEN – HVAD VIL DU?

Den nye parkeringskælder i Leifsgade er åbnet. Med bilerne under jorden bliver der plads til mere grønt og mere byliv. Det vil vi gerne udnytte.

Vi har lavet et forslag til en ny grøn byrumsplan for Islands Brygge, som vi har sendt til Teknik- og Miljøudvalget. Læs hele forslaget til planen her – pdf, 6 MB.

Du kan se de detaljerede planer for hver af de gader, hvor vi foreslår at sløjfe nogle parkeringspladser mod at få bedre cykelparkering, bedre forhold for fodgængere og kørestolsbrugere og mere grønt i bybilledet:

Egilsgade

Gunløgsgade

Isafjordsgade

Leifsgade

Thorshavnsgade

Plantekasser eller p-pladser

I sommeren 2011 byggede AVLU og Islands Brygges Lokalråd sammen med arkitekt- og kunstnergruppen Büro Detours et midlertidigt grønt byrum i Isafjordsgade for at se, hvad der sker, når man nedlægger parkeringspladser og giver plads til mere grønt i gadebilledet. Byrummet var også et demokratisk eksperiment, der skulle skabe debat om mulighederne for at bruge Bryggens gader på nye måder.

Beboerne ønsker mere grønt

Vi har foretaget en rundspørge blandt beboere, butikker og besøgende på Bryggen for at høre, hvad deres holdning til projektet er. Vi er glade for at kunne sige, at langt de fleste støtter vores ønske om at gøre Bryggen grønnere – også selv om det betyder, at lidt flere biler må gøre brug af p-kælderen.

Du kan se resultaterne af vores rundspørge i denne pdf. Her kan du også læse de mange kommentarer, som de medvirkende i undersøgelsen har givet os.