OPGAVER
Amager Vest Lokaludvalg har nedsat 3 arbejdsgrupper for bedst muligt at varetage bydelens interesser. En arbejdsgruppe for kultur og fritid, en for det sociale område og en for fysisk planlægning. Grupperne laver både forarbejde og benarbejde. De vurderer ansøgninger, stiller forslag og tager selv initiativ til aktiviteter.

DU KAN DELTAGE
Arbejdsgrupperne mødes en gang om måneden og tager stilling til emner, som skal behandles på følgende lokaludvalgsmøde – som regel 2 uger senere. Alle kan deltage, så bare mød op! Både hvis du vil diskutere en konkret sag eller engagere dig fast i en gruppes arbejde.

Se i kalenderen, hvornår de enkelte arbejdsgrupper mødes næste gang.
Du kan også kontakte tovholderne eller vores sekretariat for yderligere information.

FYSISK PLANLÆGNING
Arbejdsgruppen “Fysisk Planlægning” behandler lokalplansforslag, trafikspørgsmål, miljøpolitikker og andre politiske forslag, der påvirker det fysiske miljø i vores bydel. Møderne afholdes normalt den første tirsdag i måneden kl. 19.

Mødested: skiftende adresser.
Tovholder: André Just Vedgren – andre@avlu.dk

KULTUR OG FRITID
Arbejdsgruppen “Kultur og Fritid” behandler de mange ansøgninger, der kommer ind til Bydelspuljen, og tager samtidig stilling til høringer vedr. musik, kunst, sport og uddannelse i Amager Vest. Møderne bliver som regel holdt kl. 19.30 den første onsdag i hver måned.

Mødested: Peder Lykke Centrets Dagcenter, Peder Lykkes Vej 65, 2300 København S.
Tovholder: Niels Balling – niels@avlu.dk

DET SOCIALE OMRÅDE
Arbejdsgruppen “Det Sociale Område” behandler høringer om alt fra dagtilbud og servicebusser til plejeinstitutioner og ungdomsklubber. Ambitionen er at gøre Amager Vest til en mangfoldig bydel med tilbud til alle, uanset alder, køn, handicap og etnicitet. Møderne bliver som regel holdt kl. 17 den første onsdag i hver måned.

Mødested: Peder Lykke Centrets Dagcenter, Peder Lykkes Vej 65, 2300 København S.
Tovholder: Isak Korn – isak@avlu.dk