NB: Lokaludvalget vedtog den 15. juni et nyt sæt støttekriterier. Alle ansøgninger vil fremover blive behandlet efter disse.

Søg støtte til dit projekt i Bydelspuljen
Du kan søge støtte til dine ideer i Lokaludvalget. Udvalget kan støtte alle former for aktiviteter, der opfylder Bydelspuljens formål.

Det er formålet med puljen at fremme mangfoldighed i aktiviteterne i Amager Vest og at sikre at forskellige befolkningsgruppers kulturelle udtryk støttes og synliggøres i bydelen.

Støttekriterier
Puljen støtter almennyttige, non-profit aktiviteter ud fra følgende kriterier:

• at aktiviteten fremmer dialog, demokrati, borgerdeltagelse og dannelse af netværk i Amager Vest.
• at aktiviteten bibringer en fælles identitetsfølelse i og imellem Islands Brygge, Ørestad og Sundbyvester.
• at aktiviteten profilerer bydelen i overensstemmelse med udvalgets arbejde
• at aktiviteten som hovedregel finder sted indenfor bydelen Amager Vest
• at aktiviteten som hovedregel er åben for offentligheden
• at aktiviteten bekendtgøres bredt overfor bydelens borgere
• at aktiviteten som hovedregel har varig effekt i bydelen

Bydelspuljen kan endvidere anvendes til Lokaludvalgets egne projekter, offentlige høringer, workshops eller lignende initiativer.

Lokaludvalget tager gerne imod andre forslag til ansøgninger. Aktiviteterne behøver ikke leve op til alle kriterierne. Støtten kan søges og gives som tilskud eller underskudsgaranti.

Amager Vest Lokaludvalg skal nævnes i alt skriftligt og elektronisk materiale, der omtaler aktiviteten. Lokaludvalgets logo og andet billedmateriale kan downloades her.

Retningslinier for støtten
• Der gives som hovedregel ikke støtte til studierejser, ekskursioner eller ture.
• Der gives som hovedregel ikke støtte til udgivelser (f.eks. bøger, cd’er, dvd’er, film)
• Der gives som hovedregel ikke støtte til fødselsdage og jubilæer
• Der gives som hovedregel ikke støtte til driftsudgifter.
• Der ydes som hovedregel ikke støtte til dækning af lønudgifter.
• Der kan ikke søges støtte til aktiviteter, der har fundet sted.
• Der kan kun søges støtte inden for et kalenderår ad gangen.
• Udvalget vil prioritere nye og spirende tiltag højest.
• Det er et krav, at regnskaber for projekter, der modtager 200.000 kr. og derover, revideres af en registreret revisor. Ansøger skal selv afholde udgifter hertil.

Hvem kan søge?
Enhver borger, gruppe, forening, virksomhed eller institution kan søge om støtte.

Ansøgningsprocedure
Ansøgningen til Amager Vest Lokaludvalg skal vedlægges et ansøgningsskema, som kan hentes på Lokaludvalgets hjemmeside. Derudover skal ansøgningen indeholde:

• En kortfattet projektbeskrivelse på maksimalt to sider af arrangementets indhold og program, formål og målgruppe.
• Et budget med forventede indtægter og udgifter, samt finansieringsplan

Herudover kan ansøgningen også indeholde eventuelle andre bilag.

Lokaludvalget forventer, at projektbeskrivelsen forholder sig til de ovennævnte støttekriterier og viser, på hvilken måde projektet lever op til støttekriterierne.

Vi foretrækker at modtage ansøgninger elektronisk på info@avlu.dk

Hent ansøgningsskema som PDF
Hent ansøgningsskema som word-fil

Ansøgningsfrister
Ansøgninger om mere end 30.000 kr. skal være sekretariatet i hænde senest 30 dage før et møde i lokaludvalget. Ansøgningerne behandles løbende.
For ansøgninger om beløb på eller under 30.000 kr. skal ansøgningen være sekretariatet i hænde senest 15 dage før et af Lokaludvalgets møder. Lokaludvalget behandler derefter ansøgningen på sit førstkommende møde.

Se de præcise ansøgningsfrister her

Udvalgets møder
Amager Vest Lokaludvalg holder møde en gang hver måned – undtagen juli måned.
Se mødeplanen under “Lokaludvalgets møder”.

Udbetaling af støtte
Udbetalingen foregår til ansøgers bankkonto efter modtaget og godkendt regnskab. Ansøgere, der har fået støtte, skal derfor oplyse CPR- eller CVR-nr., så midlerne kan komme til udbetaling.
Lokaludvalget har mulighed for at forudbetale dele af støtten, såfremt ansøger har behov for det. Retningslinierne for udbetaling fås ved henvendelse til sekretariatet.