Bruger du tid og kræfter på at gøre gavn. Helt gratis? På værestedet, fodboldbanen, i skolebestyrelsen, boligforeningen eller et helt andet sted? Så hører vi gerne fra dig.
Københavns Kommunes har nemlig sendt en fornyet frivillighedspolitik i høring. Hensigten er bl.a. at anerkende de frivilliges betydning og synliggøre deres arbejde. Fx ved en årlig frivillighedsdag.
Har du input, som lokaludvalget bør tage med i overvejelserne, når de afgiver deres svar, er du velkommen til at lægge en kommentar herunder. Eller sende os en mail på info@avlu.dk.
Sig din mening til os. Det er derfor, vi er her!
Men skynd dig. Sidste frist er 7. februar.
Læs: Københavns Kommunes Frivillighedspolitik 2011-2014
På Københavns Kommunes hjemmeside Bliv Hørt, kan du kommentere helt frem til 18. februar.






