
Beskæftigelses- og Integrationsborgmester Klaus Bondam besøgte Amager Vest Lokaludvalg tirsdag den 21. september til en debat om integrationspolitikken 2011-14. Under temaet “Bland dig i byen” lægger borgmesteren op til et øget fokus på medborgerskab i integrationsindsatsen. Politikken har fire centrale temaer: unge, arbejde, udsatte og byen.
Du kan høre mere om integrationspolitikken ved de to stormøder, der foregår henholdsvis den 22. september kl 16-18:30 i Prismen på Amager og den 27. september kl. 16-18:30 i Korsgadehallen på Nørrebro.





