Amager Vest har en stor underskov af foreninger, arbejdsgrupper og individuelle ildsjæle, der alle gør sit for, at bydelen bliver et bedre sted at bo. Mange af de etablerede foreninger har fundet sig til rette, men mange borgere savner et sted, der har plads til enkeltstående møder og arrangementer.
Amager Vest mangler egentlige mødefaciliteter til f.eks. borgermøder, generalforsamlinger og foreningsmøder. Hver gang vi taler med byens borgere er der ét spørgsmål, der går igen:
Hvor er demokratihuset for områdets foreninger med mødelokaler og kontorfællesskaber? Hvor der også er plads til, at man bare kan komme forbi og få en kop kaffe med sin nabo – eller gå hen, når naboen spiller for høj musik?
De fleste vil nok pege på, at vi bare skal bygge et medborgerhus – og helst i nærheden af hvor de bor. Men det er ikke en særlig kreativ løsning – det er bare et spørgsmål om penge, og dem har Lokaludvalget ikke særligt mange af.
Hvordan kan vi i stedet skabe nogen rammer, så vi fortsat kan mødes på tværs af indkomst, alder og skostørrelse?
Vi har ikke svaret på alle disse spørgsmål selv, så derfor har vi startet denne mail-stafet.
Hvis du skal kigge ind i krystalkuglen og se Amager Vest om 10 år;
- Hvor ligger det nye Bydelshus?
- Hvad er det nye Bydelshus i det hele taget for en størrelse?
- Og er det overhovedet et hus af mursten & mørtel? Det kan jo også være et mobilt Bydelshus; eller oprettet på de nye, sociale medier – hvem ved, hvordan Facebook ser ud om 10 år?
- Hvordan vil et vartegn for Amager Vest se ud, hvis det er noget helt andet end et hus?
- Hvordan kan vi gøre det lettere at være med i det frivillige foreningsliv i Amager Vest?
- Hvordan kan vi som bydel have tæt kontakt til politikerne i Borgerrepræsentationen, så de hører borgernes stemme?
- Det er kun din fantasi, der sætter grænserne. Jo sjovere og mere kreative løsninger, du finder på, desto større er chancen for, at Bydelshuset kan blive til noget.
Spillereglerne er simple:
• Du svarer efter bedste evne på nogle af eller alle de udfordringer, vi har beskrevet her på siden. Svaret sender du til info@avlu.dk eller som kommentar her nedenunder.
• Du kan også sende et link til mailstafetten videre til alle, som har et bud på den store Bydelshus udfordring. Du må meget gerne cc’e info@avlu.dk, så vi kan følge med.
• Du må invitere alle til at deltage i mailstafetten. Det er altså lige meget, om man bor i Johannesburg eller Ørestad. Har du et forslag til, hvordan vi skaber fremtidens bydelshus, er du velkommen til at svare.
• Alle svar bliver belønnet med en flaske god rødvin.
• Det bedste svar præmieres med et gavekort til en middag på restaurant Kareten.
Vi håber, du har lyst til at være med.
Hvis du har spørgsmål, er du naturligvis velkommen til at ringe på 82 32 50 41 eller maile på info@avlu.dk eller birgitte@avlu.dk
Vær med på Facebook
Et bydelshus for den nuværende bydel Vestamager kan næsten kun komme til at ligge ‘forkert’. Og om 10 år vil bydelsgrænsen på Amager måske ligge et andet sted.
Bydelen består af fire bydele med hver deres identitet, derfor skal der være et kulturhus i hver bydel.
Og selvfølgelig er der råd. Laves disse kulturhuse på den rigtige måde, vil de kunne løse mange kulturelle og almene opgaver, være magneter for kunsnere og kulturforbrugere, og få en bæredygtig økonomi gennem arrangementer, koncerter, restaurant og cafevirksomhed.
Københavns Kommune skal afsætte penge over 10 år til:
1 nyt kulturhus i Sundholmkvarteret (evt. under områdefornyelsen),
1 nyt kulturhus i Ørestad,
En udvidelse af K-I-B,
og en modernisering/udvidelse af Solvang Bibliotek til kulturhus (evt. i Solvang Centret).
Om 10 år vil K-I-B være et af Københavns førende spillesteder med en økonomi, som giver plads til foreningsliv og kontorfælleskaber for frivillige.
Om 10 år vil Ørestad City Skole og Bibliotek være et åbent netværks- og fremtidsværksted hvor klasselokaler, faglokaler, bibliotek og multimediesal anvendes nærmest døgnet rundt af enten elever, foreninger, kunstnere eller aftenskoler.
Om 10 år vil Sundholmkvarteret have indrettet et energineutralt beboerhus i en hel husblok. Her er der også aktivitet næsten døgnet rundt, et spillested, cafe og værksteder.
Om 10 år vil Solvang Centret være omdannet efter ideerne i SOUP (Sol over Urban Planen) dvs. med bazar, bibliotek, medborgerhus, billige lejemål for kunstnere, spillested mv.
Min viden om hele bydelen Amager Vest er ret begrænset, så derfor kan jeg ikke fremkomme med interessante ideer for hele området.
Derimod står det helt klart,at der er bebov for beboerhuse/ beboerlokaler i de enkelte bydele.
Det er et chok, som tilflytter, at konstatere, at foreninger, lejer-ejer- andelshaverforsamlinger ikke kan udøve demokrati – bl.a. arrangere møder, generalforsamlinger eller lignende uden det koster flere tusinde kroner pr. gang, for ikke at tale om de manglende rettigheder til selv at sørge for forsamlingers drikke og spisning på steder, der i dag er til rådighed.
Her tænker jeg på K.I.B, som er vores eneste lokalemulighed, i vores område, til en større forsamling. Her skal alt købes i cafeen ( vi får dog en foreningspris, men – det er dyrt.
Denne form for betalings – møde- og aktivitets virksomhed truer vores mulighed for at udøve vores demokratiske rettigheder og begrænser initiativer til at igangsætte arrangementer af forskellig art, der giver mulighed for “at komme hinanden mere ved” end blot at løfte på hatten, når man mødes i opgangen, på gaden eller i nærbutikken.
I dag har vi vænnet os til en meget travl hverdag – og desværre, i vid udstrækning, en hverdag, hvor enhver passer sit – eller, hvor vi tror, at enhver “har nok i sig selv og sit”. Det mener jeg langtfra er tilfældet. Vi har blot ikke så mange andre muligheder for at mødes UDEN det koster penge (cafeer,restauranter,osv)
Vi har et Kulturhus – K.I.B. Et dejligt sted, men mere et sted, hvor du går til et eller andet arrangement, spiser, drikker en kop kaffe el. lign.. med dig selv “og dine”.
Vi har brug for beboerhuse/ lokaler i rimelig nærhed af, hvor vi bor. Disse huse/ lokaler skal styres af beboerne selv. Indhold, aktiviteter,regler for brug m.m. af disse forsamlingssteder, skal ligeledes styres af brugerne, der har lyst til at lave noget sammen, og evt. tilbyde noget for deres “naboer” i deres nærområde.Dvs. at der er mere brug for lokaliteter mange forskellige steder i bydelen frem for endnu et “kulturhus”/ “forsamlingshus” .
Jeg har mere lyst til at lære mine nærmeste “naboer” at kende, der bor i min umiddelbare nærhed, hvor vi har en fælles platform: vores nære omgivelser, den ejendom hvori vi bor,osv., – og områdets særegne karakter – end jeg har brug for endnu et “kulturhus”.
Der findes så mange tilbud af enhver art i Københavns-området,der er lette at nå: på gåben, på cykel, med bus, Metro, S-tog, bus eller bil. Det er ikke det, der mangler.
Der mangler derimod steder, hvor det er naturligt at mødes med dine nærmeste naboer i de nære omgivelser UDEN at skulle gå til et arrangement, mødes med nogen ( restaurant,Cafe´o.lign.), være tilmeldt en eller anden aktivitet m.m.
Den almene boligsektor har helt naturligt beboerhuse/ beboerlokaler i hvert boligområde, da denne boligform, i henhold til den almene lejelov, styres af en demokratisk valgt beboerbestyrelse. At kunne mødes i større eller mindre forsamlinger er et must.
Derfor forgår der også her mange beboerstyrede aktiviteter, der udspringer fra beboernes egne initiativer og virkelyst.
Sådanne muligheder burde vi alle have, gerne som beskrevet ovenfor om Sundholmskvarteret om 10 år. Dog kan mindre gøre det end en hel boligblok –
og det – uanset om vi boligmæssigt er ejere, andelshavere eller lejere. Det er muligheden for at komme hinanden mere ved – end blot et nik i ny og næ, det handler om.
mvh
Merethe Christensen
Det faseudviklede Bydelshus
Indledning
I Amager Vest er vi mange der i årevis har drømt om et selvstændigt kulturhus/bydelshus, som skulle have sin helt egen profil.
Dette blev også for et par år siden påpeget overfor Fritids- og Kulturforvaltningen i København, da de ville lave en ny opdeling/profil for medborger- og kulturhuse.
Bemærkningerne gik på at vi så en klar skævdeling ved at kommunen både havde Kvarters og Kulturhuset i Jemtelandsgade og Kultur- og Idrætshuset Prismen i Amager Øst, men ingenting i Amager Vest.
Amager Kulturpunkt, der også ligger i Amager Øst ønskede en klar profil som et musik- og spillested for hele København og Hovedstadsregionen
Ideen om et kultur- og bydelshus var også med i baghovedet i projekt ”Sol over Urbanplanen”, der sluttede sidste år.
Her fik en række arkitekter og kunstnere via et tilskud fra Statens Kulturfond til opgave at fremkomme med forskellige bud på udviklingen af Solvangcentret i Urbanplanen.
I Solvangcentret er det fortsat sådan at lokalerne for det tidligere supermarked stadig står tomme og at socialforvaltningen i København stadig benytter de resterende lokaler i centret.
De seneste rygter går på at hele centret med tiden skal ryddes for at boligselskabet kan bygge nye familieboliger i stedet.
I mellemtiden har biblioteket fået en bevilling på 2½ mil. fra Styrelsen for Biblioteker og Medier til etablering af et egentlig MEDBORGERCENTER beliggende i og i et samarbejde mellem primært biblioteket og Dyvekeskolen .
Men også samarbejdspartnere som sundhedsplejersker fra Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialcenter Amagers Ungdomsrådgivning samt fra kulturforeningen Liv i Sundby som har til huse i biblioteket er inddraget i projektet.
Hertil kommer et netværk af kontakter med bl.a. Partnerskabet, frivilligcenter Netvirket og Amager Vest lokaludvalg, samt forvaltningerne: B&U, Social -, Sundheds- ,Fritids- og Kultur-, samt teknik- og miljø forvaltningen.
Selv er jeg medlem af Solvang biblioteks brugerråd (og i øvrigt valgt som fælles repræsentant for de Københavnske biblioteker) og bestyrelsesmedlem i Liv i Sundby, hvortil også er knyttet projektet børnekulturpiloterne. Endvidere er jeg formand for frivilligcentret Netvirket, og udpeget af brugerrådet som repræsentant i det nye Medborgercenter
Overordnede overvejelser om placering af et bydelshus
Allerede ved opdelingen af lokaludvalg var BR opmærksom på at lokaludvalg Vest måtte starte med et kæmpeområde med både Sundby, Ørestaden og Islands Brygge. Det blev dog sagt klart at med udbygningen af såvel Ørestad som Islands Brygge måtte man på længere sigt opdele området i flere lokaludvalg
Dette mener jeg også må indgå i overvejelserne om et bydelshus.
Jeg har som fællesbrugerrepræsentant fra bibliotekerne bl.a. været med i en arbejdsgruppe om den nye Ørestadsskole som kobles med Bibliotek og kulturhus – så her vil det også være naturligt at indtænke kommende bydelshusfaciliteter.
Jeg tror heller ikke tanken er fjern om tilsvarende faciliteter på Islands Brygge. (som jo også kunne fremme en integration mellem de gamle og nye bryggebeboere)
Hvis Sundby Vest med tiden bliver et selvstændigt lokalområde vil Solvangcentret ret præcist ligge i midten af område Vest.
Derfor ville en adresse på et kommende lokalt bydelshus (også selvom der tænkes virtuelt), være hensigtsmæssigt placeret her
En anden overvejelse kan være i stedet at se et bydelshus som et fælles projekt for hele Amager KBH også selvom det bliver placeret i lokaludvalg Vest området.
Et sådant samlende bydelshus for både vest og øst giver nye muligheder for ALLE borgere uanset om man bor i lokaludvalg Vest eller Øst og kan samtidig være et vartegn og en understregning af, at de 2 lokaludvalg udnytter fælles resourcer, hvor det er muligt.
Men en lille djævel hvisker mig i øret: Hvad er det nu der reelt er behov for, som ikke kan løses i forbindelse med eksisterende muligheder og aktiviteter?
dette fører mig til
En tredje overvejelse eller indfaldsvinkel, som kunne være at forhandle sig frem til en bedre udnyttelse af de mange beboerhuse og offentlige lokaler hvor en koordinering og et aftalenetværk må kunne sikre en bedre udnyttelse.
Eksempelvis tænker jeg på det vistnok ikke særlig heldige projekt ”skolen som kulturcenter”. Derfor blev det opgivet, men elementer kan stadig bruges og der er altså nogle lokaler!
En klar succes har til gengæld været den model vi bruger i Kulturforeningen Liv i Sundby.
Her afholder vi, efter aftale med boligforening og afdelingsbestyrelser, de fleste af vores arrangementer i de lokale beboerhuse, eller nærliggende kultursteder som Biblioteket, Amager Kulturpunkt og Daghøjskolen.
Ovenstående overvejelser har i hvert fald været med til at sætte mine tanker om et faseopdelt bydelshus i gang.
Fase 1.
Fra mine erfaringer med udviklingen af Amager Kulturpunkt, Musiktorvet og det kommende Børnekulturhus på Øresundsvej, ved jeg at etablering og bevillinger til et egentligt byggeri er en langvarig proces.
Derfor ser jeg at fase 1. kunne være en hurtig igangsættelse af det vi i Liv i Sundby har kaldt det matrikelløse kulturhus.
Jeg foreslår derfor, at Lokaludvalget i samarbejde med de eksisterende institutioner og foreninger allerede nu starter et netværk og en organisering op, med det umiddelbare formål at sikre en bedre udnyttelse af eksisterende lokaliteter og muligheder. Hermed er det virtuelle BYDELSHUS startet
Det er vigtigt fra start at involvere og engagere nøglepersoner med kontakter og politisk eller anden indflydelse og lokalkendskab.
Desuden kræves økonomi, sekretariatsbistand og konkrete aftaler om brug af eksisterende lokaler.
Fase 2.
Da der kan blive tale om en overgangsordning, burde det være muligt at få en aftale i stand f.eks. med boligselskabet 3B om en midlertidig brug af de tomme lokaler i Solvangcentret.
Her må økonomisk tilskud fra fonde, lokaludvalg og kommunale midler undersøges.
Fase 3
Sideløbende fortages sonderinger i forhold til en mulig indplacering af BYDELSHUSET som en del af Medborgercentret og Kulturforeningen Liv i Sundbys kommende aktiviteter.
Medborgercentret igangsættes 1.11.09 i de nuværende lokaliteter i henholdsvis Dyvekeskolen og Solvang bibliotek.
Men at det på længere sigt naturligt vil kræve en udbygning eller tilbygning eller en yderligere anden udnyttelse af eksisterende lokaler tror jeg er sandsynligt.
Fase 4
Hvis lokaludvalget foretrækker at lade udviklingen af BYDELSHUSET foregå som et selvstændigt projekt med egen organisering og BESTYRELSE, kan en af opgaverne for en sådan bestyrelse være at vurdere om og hvor et evt. selvstændigt bydelshus bør placeres. Eller om en af de andre ovenstående overvejelser åbner andre muligheder
En sådan indstilling kan så behandles i lokaludvalget inden den videresendes til centrale myndigheder og politikere.
Og så til nogle af spørgsmålene:
Naturligvis har jeg stor lyst til at skitsere indhold og rammer for et splinternyt bydelshus.
På den anden side anser jeg det på nuværende tidspunkt for aldeles urealistisk at tro, at der kan skaffes så mange millioner med de nuværende mange nødvendige renovations- og udbygningsbehov i København.
Derfor ovennævnte forslag om hurtigt at starte et faseopdelt bydels- og kulturhus
Vartegnet vil virtuelt kunne præsenteres på en selvstændig hjemmeside – hvis I ikke i stedet foretrækker at udvikle nogle af ideerne sammen med det nye Solvang medborgercenter og kulturforeningen Liv i Sundby
Jeg formidler gerne et møde om evt. samarbejdsmuligheder.
Kan heller ikke undlade en kommentar om hvordan vi kan gøre det lettere at være med i det frivillige foreningsliv i Vest:
Lokaludvalget støttede sidste år en fortsættelse af frivilligcentret NETVIRKET, som har haft stor succes med butikken på Amagerbrogade, hvor mange mennesker henvender sig direkte fra gaden for at høre om muligheden af at udføre frivilligt arbejde.
Var det ikke en ide at I, i Lokaludvalget og sekretariatet, kunne henvise folk til Netvirket via links på jeres hjemmeside?
I Netvirket vil vi også gerne dække konsulentbistand til både foreninger i Øst og Vest.
Vi har netop foretaget en foreløbig registrering af de private foreninger i området efter aftale med de 2 lokaludvalg.
Et af Netvirkets formål er ligeledes at udvikle mulighederne for at lave relevante kursustilbud til de frivillige foreninger (hvor bl.a. landsorganisation FRISE har gjort et stort stykke arbejde med udvikling af værktøjer og kurser til foreningerne)
Redskaberne ligger der – økonomien for virkelig at realisere mulighederne er stadig usikker, så indtil videre er det kun blevet til relativt få kursustilbud.
vedr. politikere i BR
Hvad med at spørge en eller flere på Amager bosiddende borgerrepræsentanter om de vil være speciel ambassadør for lokaludvalget.
Her kunne lokaludvalget på den ene side love en fast direkte ajourføring af aktuelle emner/initiativer til den enkelte politikers e-mail/hjemmeside og politikeren på sin side kunne få en kontaktperson i lokaludvalget, hvor de begge uformelt kunne drøfte sager og initiativer af interesse for begges bagland.
En sådan direkte overskuelig kontakt kan hurtigt vise sig bedre end en masse ”facebook” venner og må kunne systematiseres i forhold til samtlige partier, uden at det bliver odiøst.
Tak for initiativet og ideen med denne mailstafet
venlig hilsen
Helmer Støvelbæk
Jeg arbejder i Ørestad Nord Gruppen regi på at få en af de røde barakker, som Kua har, overgivet til os som bydelshus.
Jeg aner ikke om det kan lade sig gøre, man har lov at prøve!
Jeg læser i det sidste nummer af Ørestad Avis af 24 oktober, at Sundholm kvarterløftet lige har fået bevilget 60 mill. og at deres forslag indebærer at en del af SUNDHOLM skal indrettes til et “åbent byområde med filmklub, teaterscene, kulturhus, markeder og åbne værksteder.”
Jeg læser i samme avis, at Borgmester Pia Allerslev vil oprette et idrætskulturhus i Ørestad. Hun praler med at hun har et anlægsbudget på 1,9 milliard.
I Ørestad Nord har vi en grund, som er ment til et idrætsbyggeri. Planerne er faldet til jorden vist bl..a. fordi kommunen ikke brød sig om det projekt, der forelå.
Grunden ligger ubenyttet hen ud til metroen tæt på Islands Brygge station.
Dette er hvad jeg kan bidrage med.
Hilsen Gertrud
Bydelshuset skal bygges på Moské-grunden i Njalsgade over f. Københans Universitet, Amager. Her kunne det leve i fin symbiose med moske, uddannelsesinstitutioner og boliger.
Her er der god offentlig transport.
Bydelshuset skal rumme mennesker i alle størrelser, køn, farve og aldre, det vil sige at der skal være adgang for alle aldersgrupper: mødregrupper, unge mennesker, unge par, og også de ældre med respekjt for alle gruppers behov
Jeg ser et stort behov i de næste 8-10-15 år for kvalitetsopholdsteder for store børn og unge (bl.a alle dem, der er i klapvogn nu)
Jeg forestiller mig, at der skal være plads til bare at hænge ud i en stor foyer med forskellige siddemøbler: seniormøbler, sækkestole etc.også gerne med nogle ribber og andre simple motionsredskaber
der skal være klublokaler til de nævnte grupper, mulighed for at spille spil, f.eks. billard, bordtennis, computerspil, læse bøger, lave kreativt arbejde
selvfølgelig skal der være en scene og måske nogle musikrum til ungerne/de unge
udenfor skal der være plads til lidt fodbold og basket, så vi får fat i de unge knægte
allerhelst skulle bydelshuset indeholde et bibliotek, men det er jo et af sparemålene i øjeblikket.
Så skal der være en billig cafe, ikke noget med restaurant- forhold og -priser
Venlig hilsen,
Janie Strûving
Fælleshus og/eller Satellitter på Islands Brygge og rundt i Amager Vest
Vi har på Bryggen Beboerhjørnet, der huser lokalavisen Bryggebladet, lokalrådet, og nogle mindre foreninger og grupper. Man kan låne lokaler gratis til sine mindre møder, hvis man ingen penge har. De beskyttede boliger i Leifsgade har et udmærket lokale med plads til 80 personer. Vi har en kirke og kantiner! KIB må meget gerne blive til noget godt, men har nok ikke plads til også at rumme den lokale folkekultur, herunder fattigrøvskulturen, respekt.
Ellers er skolen med sin kommende sportshal oplagt at bruge. Sammen med dens øvrige lokaler til møder og samvær. Med mulighed for IT-brug, lave plakater, hjemmesider osv. Plads til socialt samvær, netværk.
Man kunne sagtens forestille sig lignende satellit-brug rundt om i Vest Amager, skoler, biblioteker, kirker, osv. Lad AVLU skabe decentrale satellit-steder – med forskellige faciliteter – på lav-budget. AVLU kan booke og koordinere møder o.a.arr.
Jeg tror ikke på at ét centralt hus for alle fire bydele i Amager Vest bliver et hus, hvor alle fra Amager Vest lige dumper ind. Ville man lave et dumpe-ind-hus, skulle der laves fire. Jeg har også svært ved at se Kultur- og Fritidsforvaltningen, Økonomiforvaltningen eller andre, finde en stor pung frem og lade os lave det ideelle fælleshus. Men vil gerne overraskes.
Men vælger man alligevel at finde et fælles hus for det meget mangfoldige Amager Vest, mener jeg det kan være et lav-budget hus med mulighed for at holde store som små møder og med muligheder for kulturelle arrangementer. Til en start måske med to nøglesvingere og ekstern rengøringshjælp. Administreret af AVLU eller kultur- og fritidsforvaltningen. Bliver det en succés, kan der også akkumuleres mere kapital som driftstilskud – og bliver det en død sild, så luk det igen.
Et sted, hvor diverse arrangementer laves – også fysisk – sammen af de involverede brugere. På Sundholm måske. I Urbanplanen, måske. I en kælder sort som kul…
I hvert fald et sted, der er let tilgængeligt for alle i bydelen. Vi må bruge fantasien!
Med venlig hilsen
Birger Pedersen
Tanken med et mobilt bydelshus er smuk, men jeg tror desværre ikke den har sin gang på jorden, da min erfaring er, at hvis man skal samle en bydels borgere, skal de have et fast tilholdssted, et sted de kender og de ved, at de altid kan gå derhen og får en kop kaffe, læse en avis og træffe beboere fra bydelen. Det skal være et samlingssted, som gerne må have andre funktioner end blot at have mødelokaler til rådighed.
Jeg tror, at vi skal finde et sted, som kan bruges til andre aktiviteter end mødested, også hvis stedet skal overleve i længden. Og så kan man jo spørge sig selv:
- Skal det være en skole? Amager Fælled Skole har en tagterasse, hvor vi kan indrette et orangeri?
- Skal det være i en bygning på Sundholm? Kirkesalen?
- Kan vi få et bydelshus op at stå sammen med et kollegie?
- Eller på ét af uddannelsesstederne?
- Kunne DR være en mulighed?
Og hvilke andre aktiviteter/faciliteter skal bydelshuset indeholde?
- Et fitnesscenter?
- Et lokalt supermarked?
- En café?
Da bydelen også mangler idrætsfaciliteter var der så en idé i, at få stablet en multihal på benene, hvor der også er mødefaciliteter?
Hvordan får vi økonomien til at hænge sammen?
Vi skal måske tænke noget kommunalt ind i projektet, så de ansatte bliver betalt af kommunen, men så skal der også være andre kommunale aktiviteter.
– Borgerservice måske?
Hvis nogen har fuldt lidt med på debatten på ørestad avis, kan man se at jeg har snakket om et nyt kunstcenter. Vi har været til visionsmøde får dette, og der vil, hvis vi får midlerne, byget en atriumgård hvorfra der kan udgå kulturaktiviteter. Ellers kan løsningen ligge i mange af de tomme kontorlandskaber. Der mangler liv, så hvorfor ikke benytte sig af dem, det er jo ren win-win sitaution.
at bygge et hus på web er ikke en fremtidig ide, godt nok har de sociale medier stor tilknytning, men at en facebookgruppe eller et virtuelt møderum i stedet for et fysisk sted vil aldrig ske. Lidt ligesom de færreste undlader at tage på ferie, fordi de har set et rejseprogram i fjerneren.
Derudover må alle de virksomheder der bygger i bydelen også kunne se det fornuftige i at være med til at bygge miljø, for ellers mister de jo en stor del af deres image. Hvis deres hovedkvarter ikke læggeri den nye hippe bydel men i den grå ghetto. De er jo flyttet herud af en grund, prestige. En prestige der lige så sagte er ved at smuldre væk.
Personligt er jeg lidt optaget af tanken om “Skolen som lokalt kulturcenter”, hvor vi i lokalområdet kunne lege med tanken om muligheden for at åbne skolen ud mod lokalsamfundet.
Helt konkret arbejder vi pt. – i samarbejde med Områdløftssekretariatet, kunstner Marianne Hesselbjerg fra Fabrikken for Kunst og Design, Landskabsarkitekt Torben Schønherr og professor på Kunstakademiet Carsten Juel-Christiansen – på at formulere en ansøgning og udvikle en projektbeskrivelse omkring vores skolegård.
Den grundlæggende tanke bag projektet er, at vi vil gerne åbne skolen, skolegården ud mod lokalsamfundet. Vi ønsker at indrette skolegården på en æstetisk og funktionel måde, så den både dækker skolens behov i skoletiden og appellerer til beboerne i lokalområdet efter skoletiden og i weekenderne – til børn og unge, børnefamilier og de ældre. I den forbindelse har vi allerede gjort os tanker om, at vi udover elever, medarbejdere og forældre fra skolen også skal involvere områdets beboere i projektudviklingsfasen.
På den ene side skal der være plads til kunstnernes kunstneriske frihed, og på den anden side skal der være plads til at tilgodese skolens og kvarterets behov. Et bud er, at projektet vil koste mellem 15-18 mio. og kan realiseres i løbet af to år, idet der vil gå noget tid med at finde finansiering til projektet.
Hvorfor skal offentlige institutioner, som beboerne via deres skatter mm. finansierer, være lukket land for områdets/byens borgere, selv om de kun bruges i begrænset omfang?
Hvorfor skulle områdets børn og unge, børnefamilier, ældre borgere ikke kunne bruge skolens område, legepladser, boldbaner mm.? Hvorfor skal den lokale madklub ikke kunne bruge skolens hjemkundskabsfaciliteter mm.?
Hvorfor skal områdets (billed-)kunstnere ikke kunne bruge skolens billedkunstlokale eller håndarbejdslokale?
Hvorfor skal skolens bibliotek, IT-rum og faciliteter kunne være tilgængelige for områdets beboere? Spørgsmålene kan selvfølgelig udvikles og udvides til at omfatte flere muligheder.
Vi er en af Københavns kommunes fem madskoler og desuden udpeget som kommunens sundhedspædagogiske profilskole. Vi ønsker og gør os tanker om, at skolegården skal indrettes på en kunstnerisk/æstetisk/funktionel måde, som dels dækker vores praktiske daglige behov og dels inviterer til naturlig nysgerrighed, leg, bevægelse mm.
En af tankerne/ønskerne er “at bringe kunsten ud til folket”.
Vi har desuden gjort os tanker om, at vores madskole/kantine kunne engang imellem bruges som lokalt mødested for kvarterets beboere. Når man snakker om et bydelshus, så behøver man måske ikke nødvendigvis tænke på at bygge noget nyt, men mere tænke på at udnytte de eksisterende muligheder… og her er tanken om “skolen som lokalt kulturcenter” relevant og bæredygtig, mener jeg.
Jeg er meget villig til, at Amager Fælled Skole skal være en en aktiv medspiller i udviklingen af området og være med til at skabe et attraktivt kvarter. Ovenstående tanker kan med fordel debatteres og udvikles i fællesskab, hvor deres bæredygtighed kan sættes på prøve.
Når jeg er villig til at stille skolens faciliteter til rådighed, så vil det naturligvis ikke være helt gratis. Der må nødvendigvis tænkes på en vis brugerbetaling eller central finansiering af de udgifter, som ekstern brug af skolen vil medføre. Jeg tænker ikke på og har ikke ønsker om at skolen skal tjene penge på, at kvarterets beboere skal bruge skolens faciliteter, men tænker på konkrete aftaler om de reelle udgifter, som skolen kommer til at få ifm. el, varme, slitage og vedligeholdelse, aftaler om ansvar mm.
I virkeligheden forsøger jeg at sige, at ekstern brug af skolens lokaler og faciliteter skal være økonomisk selvbærende og ikke koste skolen noget, da skolen ikke har økonomiske midler til at finansiere eksterne aktiviteter og ekstern brug af skolens faciliteter. Omvendt har skolen en medarbejdergruppe, der har en bred vifte af fagkompetencer, som med fordel kunne bringes i spil, hvor lærere med de forskellige fagprofiler og -baggrund kunne bruges som undervisere, instruktører mm. – f.eks. omkring musik, sundhed, bevægelse, IT osv.
Jeg stiller gerne op til en uddybende forklaring af ovenstående.
Mange hilsner
Yasar Cakmak