Hvilke muligheder har vi for at mødes i dag – fysisk og virtuelt?
Giver det i dag nogen mening af skelne skarpt mellem virtuelle og fysiske platforme? Er det ene en forudsætning for det andet?
Spørgsmål som disse vil blive belyst til den spændende debataften, hvor sociologen Henrik Dahl reflekterer over forsamlingshusets historie og dets rolle i dagens Danmark.
It-konsulenten Jacob Bøtter fra Wemind diskuterer de virtuelle muligheder for danne netværk, og Birger Pedersen vil fortælle historien om det gamle forsamlingshus Gimle.
Baggrund for arrangementet
De gamle forsamlingshuse er i stor stil blevet erstattet af virtuelle platforme. Via bl.a. Facebook og Twitter møder du nye mennesker, og gennem mange specialiserede onlinetjenester kan du dele erfaringer, meninger og viden.
Alligevel er der et udtalt ønske blandt borgere på Amager om et kulturhus, à la det gamle Gimle. Altså et sted hvor man kan mødes fysisk. Men hvordan skal man etablere et sådant? Vil det blive brugt? Og hvem skal stå for drift og vedligeholdelse?
Du vil få mulighed for at diskutere et nyt kulturhus’ fremtid og give dine ideer til, hvordan man etablerer og driver sådan et i dag.
Mødet holdes på ITU, onsdag den 18. november kl. 18.
Som altid byder Lokaludvalget på en sandwich samt kaffe og sodavand.
Vil du vide mere om arrangementet, kan du skrive til info@avlu.dk eller ringe på 82 32 50 41.
Vær med på Facebook
Debataften om bydelshus
Onsdag den 18. november 2009 afholdte Amager Vest Lokaludvalg debataften om, hvorvidt man skal gå videre med ideen om et bydelshus på Amager.
Udgangspunktet for aftenens debat var ønsker fra borgerne på Amager. Til mange borgermøder har lokale amagerkanere efterspurgt et bydelshus à la det gamle Gimle på Islands Brygge og til at belyse denne problemstilling var sociologen Henrik Dahl, it-konsulenten Jacob Bøtter og ankermand fra Gimle, Birger Pedersen, blevet inviteret.
Aftenen var spændende og der kom flere konkrete anbefalinger ud af den. Billeder og filmoptagelser fra aftenen kan findes på: http://www.lindgreen.org/foredrag-om-forsamlingshus/
I det følgende gives et kort resumé af de tre oplæg:
Henrik Dahl
Henrik Dahls oplæg fokuserede på, hvorvidt man kan tale om lokalt tilhørsforhold i en storby som København. Dahls konklusion var, at det kunne man helt klart. Men der er tale om en anden form for tilhørsforhold end det, man finder i provinsbyer: I storbyen identificerer man sig med sit kvarter, men bruger kulturudbud i hele byen – man er altså ikke bundet af sit kvarter. I store byer er der større anonymitet og et ”Massesamfund”, og en mere forfinet arbejdsdeling – dvs. folk er mere specialiserede. I lokalsamfund på landet er der tydelige grænser, hvilket giver bedre grobund for et ”os/dem” end i de store byer.
Dernæst talte Dahl om oplevelsesøkonomien. Hans analyser viser, at der er et stort ønske for at forbruge kulturtilbud. Folk bruger gerne mange penge på det og rejser for det – også i finanskrisen. Men folk er kræsne, derfor skal et bydelshus tilbyde konkrete arrangementer og have en klar profil.
Folk er ligeglade med, hvem afsenderen (om det er en forening eller virksomhed).
Og samtidig foregår der en konkurrence på tværs af genrer: biografen, kunstmuseet og weekendturen til Skagen er i den forstand konkurrenter. Folk vælger deres kulturtilbud på kryds og tværs, og et bydelshus skal ikke være kræsen med at samarbejde med alle mulige parter.
Birger Pedersen
Birger Pedersen fortalte historien om det gamle Gimle, hvor han var en af de drivende kræfter. Han fortalte om, hvordan huset var blevet skabt af lokale ildsjæle, der over en længere periode kæmpede for at få et hus.
Gimle fungerede i ca. 20 år og havde et stort besøgstal. Det skyldtes bl.a. de gode rammer: Der var en café og store sale. Dermed var det muligt at arrangere koncerter og store borgermøder. Til koncerterne kunne huset tjene penge, som så kunne bruges til andre gratis arrangementer. Pedersen lagde stor vægt på vigtigheden af en stor sal i et nyt hus.
I Gimle var der faste programmer: koncerter og faste dage med sport eller anden foreningsaktivitet.
Jacob Bøtter
It-konsulenten fra virksomheden Wemind fortalte om mulighederne for at mødes virtuelt. Han kom med eksempler på, hvor let det er at dele viden via video, billeder, lyd og tekst. Med tjenester som Facebook og Twitter kan folk hurtigt komme i konktakt med hinanden. Via online-baserede videnstjenester (han nævnte bl.a. Starbucks ideastorm), kan man let indsamle og organisere mange ideer.
Et moderne bydelshus står derfor overfor en række udfordringer, da det med de nye, sociale medier nu er muligt at organisere sig i alle mulige netværk, der ikke som tidligere i sig selv er afhængige af en stor organisation. I 2009 er det ikke nødvendigt at afholde generalforsamling eller vælge en formand, hvis man vil være del af et digitalt fællesskab.
Aftenens anbefalinger i forbindelse med et kommende bydelshus:
• Vær opmærksom på, at bydelshus skal være lokalt forankret, men at det skal kunne konkurrere med alle kulturudbud i hele byen.
• Det er vigtigt aktivt at inddrage de lokale foreninger
• Det er afgørende, at der er mulighed for reel brugerindflydelse.
• Der skal være et program – folk vil ikke i særlig stort antal bare komme dumpende forbi.
• Det vil i stigende grad være nødvendigt med samarbejder mellem offentlige og private virksomheder. Ellers vil udbuddet simpelthen ikke blive tiltrækkende nok.
• Man skal tage oplevelsesøkonomiens logik alvorligt.
• Huset skal være folkeligt – altså åbent for alle.
• Hvis huse skal være velfungerende er det essentielt med stærkt motiverede drivkræfter og ildsjæle. Problemet er at finde disse.
• Det er vigtigt med en stor sal, som kan bruges til møder, koncerter og sport.
• Et godt sted at starte arbejdet med et bydelshus vil være på nettet: Det er billigt, hurtigt og man når ud til mange mennesker.
• Folk vil lettere kunne inddele sig i arbejdsgrupper via nettet. Ligesom de også vil kunne diskutere husets struktur og organisering.