
Vær med når Lokaludvalget inviterer på en guidet tur hen over Amager Fælled.
Hvad skal der ske med Amager Fælled? Og hvad er mulighederne for at påvirke udviklingen?
Disse og mange andre spørgsmål forsøger vi at få svar på samtidig med, at vi får en god tur i benene.
Naturvejleder Kim Larsen fra Københavns kommune fortæller om planerne for fælleden, og grøn guide Julie Dufour Wiese viser rundt.
Undervejs vil der blive serveret smagsprøver fra fælleden.
Program
Vi starter kl. 10 ved indgangen til fælleden ved DR Byen.
Kl. 12 er vi nået over til Nokken og H/F Sønderbro, hvor vi serverer varm suppe og hjemmebagt brød.
Kl. 13 følges vi ad tilbage til DR Byen.
Af hensyn til forplejningen er der tilmeldingsfrist fredag d. 4. december.
Du kan tilmelde dig på info@avlu.dk eller ved at ringe til 82 32 50 41.






Islands Brygges Lokalråd vedtog tirsdag 1. dec.: Islands Brygges Lokalråd foreslår, at man i en ny bydelsplan for Amager Vest indtænker nogle af de – aldrig udførte – idéer, der er beskrevet i Landskabs- og Plejeplan for Amager Fælled, 1998 – 2003, Parkafdelingen, suppleret med nye ideer.
Der kan faktisk ved de eksisterende stiforbindelser på fælleden, samt nyanlæg af en grusvej mellem H/F Sønderbro og Nokken skabes forbindelse fra Ørestaden til strandengen – og vandet – foran H/F Sønderbro, med en masse naturoplevelser undervejs. En naturlig forbindelse mellem det grønne og det blå.
Mellem Ørestaden og strandengen ligger de nye ”centrale høje” med en fantastisk udsigt til København og Amager. Her kunne der laves friluftsarrangementer, teater og musik, kælkning og særligt udsigts- og udflugtsmål med kiosk, toilet og naturinformation.
På strandengen kan der etableres en ny strandpark med bl.a. jollepladser, traktørsted og toiletter, udlejning af vandcykler, motionsplads m.v. Det vil være oplagt – og relativt billigt – at lave en ny sandstrand her med en høfde mod Sjællandsbroen. En strandpark med frodig beplantning, træer og plæner til solbadning m.m. Udformet i respekt for at strandengen er fredet.
Hvilket bl.a. betyder, at bygning af nyt kajanlæg + tekniske landanlæg til husbådskoloni ikke er muligt her. Nye husbåde kan placeres i og omkring slusehavnen ved Sjællandsbroen, hvor de nødvendige faciliteter er til stede – eller foran Bryggens nye bydel Havnestaden.
Med venlig hilsen
Islands Brygges Lokalråd – info@islandsbryggeslokalraad.dk
Se også http://www.islandsbryggeslokalraad.dk – forside under Aktuelt 5, bilag 1:
roklubområdet-akt.5.pdf. Lokalrådet har lavet bemærkninger om fremtiden for roklubområdet for enden af Islands Brygge.
Området trænger til at blive beplantet med forskelligartede, men for stedet egnede træer, da den eksisterende vækst er alt for ensartet. Naturoplevelsen er ganske enkelt for fattig. Det er vel også godt i det hele taget at beplante mere, så miljøet tilgodeses. En beplantningsplan bør altså udformes.
Venlig hilsen Ole Knudsen
Alle regelmæssige brugere af fælleden må formentlig – ligesom mig – undres over manglen på toilet-faciliteter. Et enkelt kan næppe dække behovet
jeg kan ikke se, at I i forbindelse med den foreløbige bydelsplan har behandlet eller overvejet forslaget om en direkte forbindelse mellem ørestad nord og vandet foran h/f sønderbro – via “de centrale høje”. se kommentar af 2. dec. 2009. vh birger pedersen
@birger pedersen
Det er korrekt at afsnittet om Amager Fælled ikke taler eksplicit om forbindelse ved h/f Sønderbro. I afsnittet “Bydelen Ned Til Vandet” vil du dog kunne se, at der er lagt op til indtil flere forbindelser mellem Amager Fælled og Bryggen/havnen, bl.a. foran h/f Sønderbro. Vi håber naturligvis at du og Islands Brygge Lokalråd støtter op om alle de foreslåede forbindelser.
Aksel Frisgaard jeg er enig i at der mangler gode toilet-faciliteter på fælleden.
der mangler en bedre skiltning på fælleden. Til metro og de omliggende gader.
Inform. omkr. de cyklende og de gående. Hensyn til de gående.