Demokratispillet

Billedet er fra demokratispillets indvielse i 2015

Der bliver snart udskrevet Folketingsvalg, men hvordan inddrager man børn og unge i demokratiet, når de ikke engang har stemmeret?
Er børnene blot brikker i politikernes spil? Ja – i hvert fald i Børnekulturpiloternes demokratispil 3-2-1 STEM, en interaktiv teaterforestilling, der tager afsæt i børn og unges demokratiforståelse. Men her har børnene selv udviklet reglerne, indholdet og banen. Med rollespil, leg og bræt under armen, behandler spillet spørgsmål som: Hvad er demokrati? Hvordan og hvorfor stemmer man? Og hvad er en politiker?
Finansierinsplan og fiskevælgere
Publikum inviteres helt ind i magtens centrum, hvor de som levende brikker kan deltage i konkurrencen om at nå til Christiansborg. Tre partier stiller op til valg, og kæmper en benhård kamp i disciplinerne ”hæng i lygtepæl”, ”fisk stemmer” og ”mærk mine sager”. Begreber som finansieringsplan, sofavælger og magtbalance vil blive taget under lup og kærlig befamling.
Scenografien er skabt som et kæmpe brætspil, som publikum står rundt om. Spillerne bevæger sig rundt på banen ved at vinde felter. De opstillede partier er frivillige publikummer fra skoleklasser, som forinden har lavet valgprogram og økonomisk plan. Spillet ledes af en game-master, en spindoktor og ”kommunen” (disse er professionelle performere), og foregår foran og sammen med publikum.
3-2-1 STEM er udviklet i foråret 2015 og havde premiere lørdag den 6. juni 2015, hvor den spillede udendørs på festivalen Ama’r ta’r Ordet.
Efter planen spiller demokratispillet igen i maj og juni 2019 i forbindelse med Folketingsvalget, der skal afholdes senest medio juni 2019. Demokratispillet kommer også på teaterfestivalen Spring d. 25. og 26 maj.
Amager Vest Lokaludvalg har støttet videreudviklingen af demokratispillet med midler fra Bydelspuljen.
Følg med i kulturpiloternes arbejde på https://boernekulturpiloterne.kk.dk/artikel/321-stem

Skriv et svar

Du kan bruge disse <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>